Bælgfrugterne
- og landbruget

Ærter, sugar snaps, edamame, sukkerærter og lignende arter, har længe været en stor del af landbrugets vækstprogram. Hvert år indgår disse afgrøder i programmer rundt om i verden - og det er der flere gode grunde til. Særligt i Danmark har ærter været en del af det danske afgrødeprogram siden 1600-tallet. 

​

En rengørende plante?

De bælgfrugter som vi kender herhjemme har en helt særlig evne til at rengøre jorden, som de bliver plantet i - og her bliver det lidt teknisk. Normalvis planter man de mere traditionelle afgrøder som hvede, byg, etc. - men kun til en vis grænse, da jorden over tid vil blive udtømt for næringsstoffer. Udtømt, fordi at jorden ikke får noget igen - ca. 90% af afgrøden høstes og fjernes fra marken ved disse arter. 

​

Ved bælgfrugter høstes ca. 5% af planten - resten bliver pløjet ned i jorden og giver den udtrængte jord sanerende elementer med masser af energi. Dermed tilfører man muldmateriale til jorden, som giver de næste afgrøder markant bedre vækstforhold. 

​

Muldmateriale?

Muldmateriale henviser til den kompostering af planterne efter høsten, når de nedpløjes. Her gør naturen sit arbejde og omdanner de resterende bælgplanter til muld, som dermed giver nyt liv til planter, dyreliv og insektverdenen. 

​

Planter med egen kvælstof?

Bælgfrugter har den fascinerende egenskab, at kunne producere sit eget kvælstof og faktisk have et lager til dårlige tider. Med andre ord kan bælgfrugter optage kvælstof fra luften og yderligere lagre det overskydende i plantens rødder. Dette er til gavn for planten, selvfølgelig, men også for den næste afgrøde der bliver sat på marken. Den vil nemlig kunne optage alt den kvælstof, som bælgplanten ikke har brugt - dermed har vi en positiv kvælstof-cirkel. 

​

​

​